Dine oplysninger
Privatlivspolitik
Vi forsøger at behandle så lidt data som muligt og sletter den videresendte mail fra scannerens indbakke efter håndtering.
Hvad vi behandler
Når du opretter en scanning, gemmer vi en tilfældig kode og tidspunktet. Når mailen modtages, behandles dens headers, tekst, links, billeder og oplysninger om vedhæftninger for at lave rapporten.
Mailadressen fra selve videresendelsen fjernes fra den gemte rapport. Den oprindelige afsenderadresse bevares, fordi den er nødvendig for phishingvurderingen.
Sletning og opbevaring
Den modtagne mail slettes og expunges fra IMAP-indbakken efter scanning, afvisning eller en behandlingsfejl. Den rå .eml-fil gemmes ikke i databasen. Afledte rapportdata gemmes i op til 14 dage, hvorefter de slettes automatisk. Scanningskoder slettes senest efter 24 timer.
Modtagere og opslag
Tekniske indikatorer som links, domæner, IP-adresser, e-mailindikatorer og filhashes kan sendes til abuse.ch for omdømmeopslag. OCR foregår lokalt. Vi sender ikke hele mailen eller vedhæftninger til en AI-tjeneste.
Adgang til rapporter
En rapport har en lang, tilfældig adresse, men er ikke beskyttet med login. Del derfor ikke rapportlinket med uvedkommende.
Tekniske logdata
Serveren kan registrere IP-adresse, tidspunkt, browseroplysninger og fejl i tekniske logs. Ratebegrænsning bruger IP-adressen kortvarigt i serverens hukommelse og gemmer den ikke i rapporten.
Dine rettigheder
Du kan bede om indsigt eller sletning af oplysninger, der kan knyttes til dig. Mailtjek.dk drives af FlexCode.dk; kontaktoplysninger findes på flexcode.dk. Du kan også læse om dine rettigheder hos Datatilsynet.
Senest opdateret 6. august 2026.